KÆRE JANNIE
30. NOVEMBER 1970 - 19. JANUAR 2001
Kære søs.
Jeg elsker dig højest af alt.
Jeg forstår ikke, at folk vil videre.
Mit liv gik i stå den 19. januar.
Med dig har jeg mistet alt.
Du passede på mig i 28 år.
I et splitsekund kunne jeg ikke passe på dig.
Jeg kunne ikke beskytte dig,
som du altid har beskyttet mig.
Jeg vil give alt for at se dig tilbage igen.
Jeg vil gøre alt for at se dig tilbage igen
Jeg mangler din livsvilje, dit smil og dig.
Jeg savner dig for evigt.
Dennis / Brorsan
Min søster Jannie blev slået ihjeld og revet fra os ved et tragisk trafikuheld den 19. januar 2001. Min søster, mine forældre og jeg var på vej på skiferie, da uheldet skete på autobahnen syd for Kassel i Tyskland. Jannie blev dræbt på stedet og min mor blev hårdt kvæstet. Min søster og min mor sad i højre side af bilen. Min far og jeg fik kun overfladiske skrammer. Min svoger, Michael, og min nevø, Lukas, måtte høre om det hjemme i Danmark.
Jannie blev begravet fra Søborg Kirke onsdag den 31. januar 2001 og hviler nu på Gladsaxe Kirkegård. Til begravelsen blev sunget "Solen er så rød, mor" som Jannie sang for Lukas, når han skulle sove.
Solen er så rød, Mor.
Solen er så rød, mor, og skoven blir' så sort.
Nu er solen død, mor, og dagen gået bort.
Ræven går derude, mor. Vi låser vores gang.
Kom sæt dig ved min pude, mor og syng en lille sang.
Himlen er så stor, mor med klare stjerner på.
Hvem monstro der bor mor på stjernen i blå?
Tror du er drenge, mor, der kigger ned til mig?
Og tror du de har senge, mor, og sover lige som jeg?
Hvorfor blir' det nat, mor med kold og bitter vind?
Hør den lille kat mor, den miav'er og vil ind.
Mågerne og ternerne har ingen sted at bo.
Hør nu synger stjernerne. De synger mig til ro.
(27/7-03)
Jeg forsøger stadig at finde en mening med, hvorfor Jannie blev taget fra os. Den mening finder jeg aldrig.
Man forsøger vel at fylde livet med andre ting, men det virker stadig meningsløst. Jeg får og lytter til mange gode og velmenene ord og råd, men jeg vil stadig det eneste, som jeg med sikkerhed ved ikke sker.
Det rørte mig, da jeg var i London i maj-juni 2003. Jeg var inde og se Queen musicalen "We Will Rock You", hvor Kerry Ellis sang denne:
No-One but You
A hand above the water
An angel reaching for the sky
Is it raining in heaven -
Do you want us to cry?
And everywhere the broken-hearted
On every lonely avenue
No-one could reach them
No-one but you
.....
One by one
Only the good die young
They’re only flyin’ too close to the sun
We’ll remember -
Forever...
And now the party must be over
I guess we’ll never understand
The sense of your leaving
Was it the way it was planned?
And so we grace another table
And raise our glasses one more time
There’s a face at the window
And I ain’t never, never sayin’ goodbye...
One by one
Only the good die young
They’re only flyin’ too close to the sun
Cryin’ for nothing
Cryin’ for no-one
No-one but you
"No-One but You" by Brian May