? ? ?
Hvem er
Dennis Hvidtfeldt
Klingberg Jakobsen
? ? ?
Jeg blev født den 6. januar 1973
Efter at have boet i Gladsaxe kommune i 25 år, hvor jeg første gang flyttede 3 km. og anden gang 500 m., var det på tide at tage et lidt større spring. Så i november 1998 valgte jeg at flytte hele 284 km. til Aabenraa. I september/oktober 1999 fik jeg så 2-3 uger til at pakke sydfrugterne og flytte på tværs af landet til Østersøens perle - aka. Bornholm. 1. november 2000 blev jeg "prøveløsladt" fra Bornholm og bor nu i Gladsaxe igen. Dog tog jeg i 2001-2002 et smut på 6 måneder forbi Nuuk, Grønland. Det var i øvrigt en af de største positive oplevelser i mit liv.
Godt nok er jeg meget glad ved at være tilbage i Københavns området, men de oplevelser og de mennesker, jeg har mødt på min odyssé, har givet mig virkelig meget, som jeg ikke vil være foruden - og det har også været hårdt at rejse fra dem. Du kan se nogen af oplevelserne i mit galleri.
Jeg blev i efteråret 1998 færdig med mit studie og blev den forbindelse af justitsministeriet tilbudt et job som dommerfuldmægtig ved Retten i Gråsten og Retten i Aabenraa. En sådan chance sagde jeg ikke nej til. Domtolsreformen gjorde, at domstolene 1. juli 1999 også administrativ blev udskilt fra Justitsministeriet til Domstolsstyrelsen. Arbejdet var uden fast tjenestested, så da jeg skulle væk fra Sønderjylland, blev jeg sendt til Bornholm. Vejen gik forbi Ringsted, Grønland, Køge, Hvidovre og Tårnby, indtil jeg den 2. februar 2006 satte mine fødder i Højesteret, hvor jeg også fik muligheden for at blive fuldmægtig i Arbejdsretten.
Det helt store spring tog jeg, da jeg pr. 1. marts 2008 søgte orlov fra domstolene for at blive advokatfuldmægtig hos Dansk Erhverv. Tiden (og alderen) var inde til at prøve noget nyt og anderledes, selvom det var noget af en beslutning efter 9½ år som dommerfuldmægtig. Det førte til, at jeg blev advokat, da Brian den 30. juli 2009 skrev under på, at Dennis nu kunne bruge denne titel.
Jeg deponerede dog bestallingen den 15. januar 2010 for at vende tilbage til domstolene. Jeg begyndte derfor den 18. januar 2010 som konstitueret dommer ved Retten i Næstved, og der har jeg fundet min rigtige hylde. Efter 2½ år i forskellige stillinger blev næste skridt taget, da jeg begyndte som konstitueret landsdommer i Østre Landsret. Frisk fra landsretten tog jeg tilbage til Næstved som konstitueret dommer, og da denne konstitution ophørte ved udgangen af 2013, tog jeg tættere på mit hjem til Retten i Roskilde. Efter et kort ophold (og et kærligt gensyn), som konstitueret dommer ved Retten på Bornholm, valgte jeg igen at søge orlov fra min stilling ved domstolene, idet jeg blev tilbudt et job på et advokatkontor i København.
Den 1. oktober 2014 fik jeg udleveret min advokatbestalling og begyndte som advokat. Det viste sig desværre, at stedet og arbejdet ikke var, hvad jeg var blevet stillet i udsigt, så den 31. december 2016 deponerede jeg min advokatbestalling, og den 1. januar 2016 vendte jeg hjem til domstolene og begyndte som konstitueret dommer i Retten i Næstved - og jeg er glad for at være "hjemme". Den 1. marts 2017 skiftede jeg igen location og begyndte i et spændende job som juridisk sekretær for retspræsidenten ved Retten i Lyngby. som jeg besad frem til, at jeg 1. oktober 2021 blev udnævnt til tjenestemand og funktionschef for retssekretariatet ved Retten i Hillerød.
Som de fremgår har jeg på et tidspunkt - i perioden fra september 1992 til november 1998 - studeret jura på Københavns Universitet, og jeg afsluttede mit studie med at skrive speciale om etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet. Mine store interesser på studiet var (og er i øvrigt stadig): Offentlig forvaltningsret, statsret, strafferet, kriminologi, procesret og arbejdsret.
Endnu før det blev jeg matematisk student (med musik på højt niveau) fra Nørre Gymnasium i 1991. Og så jeg behersker følgende sprog (udover dansk): Svensk, Engelsk, Tysk og Spansk.
Jeg har tidligere arbejdet i Fællessekretariatet for Det kooperative Fællesforbund og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som studentermedhjælp/konsulent, hvor jeg hovedsageligt rådgav om selskabsret og arbejdsret og underviste på kurser i arbejdsret. Desuden repræsenterede jeg Det kooperative Fællesforbund i hovedbestyrelsen i Arbejderbevægelsens Internationale Forum og i Mellemfolkeligt Samvirkes repræsentantskab. I mit arbejde for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd varetog jeg forbrugerpolitiske spørgsmål og andre spørgsmål af juridisk karakter. Ligesom jeg repræsenterede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i diverse ministerielle EU-specialudvalg, i Forbrugerklagenævnet og i Dansk Varefakta Nævn.
Rent politisk tilhører mit hjerte Socialdemokratiet. Jeg har intet problem med at være ideologisk socialdemokrat, men en del af dem på Christiansborg burde have det. Jeg har meget svært ved at se, at Socialdemokratiet fører særlig socialdemokratisk politik. Dette førte også til, at jeg St. Bededage 2023 (ja, I kan sikker regne ud hvorfor) efter ca. 30 års medlemsskab meldte mig ud af Socialdemokratiet med følgende begrundelse:
"St. Bededag 2023
Til Socialdemokratiet - idet jeg håber, men ikke forventer, at nogle læser denne mail…
Det er med tungt hjerte, at jeg har besluttet mig for at melde mig ud af Socialdemokratiet efter ca. 30 års medlemskab, og det har været en meget svær beslutning for mig. Jeg føler dog ikke længere, at jeg kan identificere mig med den politik, der føres, selvom jeg er socialdemokrat i kød og blod.
På de ca. 30 år, jeg har været medlem af partiet, har jeg kun to gange overvejet at melde mig ud. Første gang var, da Helle Thornings regering valgte at lave forringelser i SU og kontanthjælp for at finansiere skattelettelser til erhvervslivet – man kan vel kalde det en omvendt Robin Hood – og anden gang har været stærkt tiltagende siden valget i november.
Jeg ser det ikke som en styrke for partiet og demokratiet, at man skal beholde magten for en hver pris. Jeg ser det heller ikke som en styrke at lave en flertalsregering, blot for at trumfe mærkesager igennem uden at lytte på befolkningen, og ja – en regering må og skal træffe upopulære beslutninger – men det kan være svært at se logikken i fortællingen om, at der mangler 3-4 mia.kr. til forsvaret (hvilket vist så i øvrigt har vist sig at være 38 mia.kr.), når man samtidig giver skattelettelser på ca. 6 mia.kr. til mellem- og højtlønnede i samfundet, ligesom man smider om sig med ufinansierede (og tilfældige) hjælpepakker.
Det med skattelettelserne (hvor jeg desværre mener, at Socialdemokratiet har trængt sig selv op i en krog, som ledelsen ikke kan finde vejen ud af) er i øvrigt en ting, jeg vedvarende har undret mig meget over – at uanset om regeringen er rød eller blå (eller hvilken farven den måtte siges at have for tiden), så får jeg (som højtlønnet) altid skattelettelser – ikke at jeg siger nej tak, men behovet for dem er måske begrænset.
Når så samtidig nærmest alle politikere (måske med undtagelse af Troels Lund Poulsen i går) undrer sig over, at der er stigende ventetider på hospitaler, hos politi og domstole og generelt inden for det offentlige, at skoler, daginstitutioner og kaserne forfalder, at offentligt ansatte enten bliver sygemeldt med stress eller flygter fra jobbene – uden at tage deres ansvar herfor, når de konsekvent over de sidste 20 år har vendt det blinde øje til, når man ikke har ladet bevillingerne følge opgaverne, men tværtimod generelt skåret ned, bliver det meget svært at identificere sig med…
Jeg har altid oplevet Socialdemokratiet som en garant for at tage ansvar for de svageste i samfundet, for at sikre en rimelig velfærd og sikkerhed og en ansvarlig udvikling i samfundet, men jeg er kommet til den konklusion, at med den siddende ledelse i partiet – sammen med de øvrige regeringspartier – finder jeg det lidet sandsynligt, at de kan det. De er simpelthen kommet for sent i gang – og jeg tror ikke på, at de kan løbe sig op til dåd.
Jeg er – og jeg forbliver at være – socialdemokrat i hjertet og hjernen, men jeg oplever, at partiledelsen har fjernet sig så langt fra de socialdemokratiske grundværdier og har en holdning, hvor man hverken vil lytte til medlemmerne, fagbevægelsen eller vælgerne i øvrigt. Og ja, jeg har hørt Mette tale dunder på DSU kongresser tilbage i 90erne, så jeg har et grundlag for at vurdere, at der er sket en ændring i holdningerne.
Jeg må blot konstatere, at jeg aldrig med den nuværende ledelse kommer til at stemme på partiet igen til et folketingsvalg, hvorfor jeg derfor heller ikke kan se mig selv som medlem af partiet. Og så kan jeg jo altid bruge mit kontingent til en delvist betalt fridag fjerde fredag efter påske i mange år frem, imodsætning til de SOSU hjælpere, værnepligtige, kasseassistenter og andre lavtlønnede, der mister et markant tillæg ved at arbejde denne dag. Jeg vil gerne være med til at betale til fællesskabet, men ikke længere til den slags fællesskab, hvorfor jeg nu med en tåre i øjenkrogen melder mig ud."
Det førte til, at de sendte mig et spørgeskema om, hvorfor jeg havde meldt mig ud ... og jeg er nu lidt i vildrede om, hvem jeg så skal stemme på ved næste folketingsvalg.
Fagpolitisk er jeg medlem af DJØF - Dansk Jurist- og Økonomforbund og DJØF offentlig, herunder Dommerfuldmægtigforeningen, hvor jeg på Dommerfuldmægtigforeningens årsmøde 2003 blev valgt ind i bestyrelsen. Jeg var næstformand fra februar 2004 frem til oktober 2005, hvor jeg trak mig ud af bestyrelsen, da den nye bestyrelse valgte at lægge sig ind en meget lidt visonær og knap så innovativ og progressiv retning (ligesom man også mente, at man skulle bruge væsentlig flere af medlemmernes penge på bestyrelsens velvære, hvilket heldigvis har ændret sig). Jeg repræsenterede foreningen i en del udvalg om bl.a. domstolsreformen, uddannelse og IT. Jeg sad engang i bestyrelsen i kreds 2 (Sjælland (uden København og Storkøbenhavn), Lolland, Falster, Bornholm, Grønland og Færøerne), og jeg endte også i maj 2006 i bestyrelsen i kreds 1 (Storkøbenhavn), hvor jeg i efteråret 2006 blev jeg valgt som kredsformand. Der blev jeg siddende frem til 1. marts 2008. Hertil var jeg tillidsrepræsentant for dommerfuldmægtige i Højesteret, valgt til repræsentant i Overenskomstforeningens Sektorforsamling, delegeret til JØP's generalforsamling og medlem af DJØFs repræsentantskab, og så skulle jeg vist også have fået det hele med. Jeg blev på ny blevet valgt som tillidsrepræsentant for overenskomstansatte DJØFere ved Retten i Lyngby og indtrådte igen i Politi- og retssektorudvalget i DJØF offentlig, som nu hedder Sektorudvalgetet for anklagemyndighed og domstolene. Så blev jeg også valgt som formand og sektorudvalget og til Djøf Offentligs bestyrelse i april 2020, men alt dette måtte jeg udtræde af, da jeg blev udnævnt til retsassessor pr. 1. oktober 2021.
Vil du vide mere om mig - så send mig en e-mail eller se mit fuldstændige CV.